Kort up-date…ja det handler om Erik ;)

Hej med jer

Bare en kort lille up-date. Der er ikke sket det helt store heroppe. Vi nyder dagene for den ene dag tager den anden, så det er bare at nyde hver og en.

Erik har “endelig” fundet ud af hvordan numsen skal flyttes for at kunne trille rundt, så nu er det pludselig blevet helt okay at lege når der skal leges på maven. Vaccinen gik også rigtig fint. Mos og grød hitter stadig, og snart påbegynder vi det tredje måltid med fast føde. Så alt i alt, så går det bare helt super! Næste tur til helsestationen er i begyndelsen af november. Bliver spændende at se om Eriks vægt har stabiliseret sig og ikke bare fortsætter sin fart op ad når nu mængden af mælk (fløde :)) bliver mindre og mindre.

Vi har udvidet vores vognpark med en løbevogn, og her i weekenden ville vi lige se hvordan Erik sad i den. Han sad rigtig fint, så vi ville prøve den en lille tur på cykelstierne. Det gik bare så fint, så Malene glæder sig til at få Erik med på løbetur ind i mellem – det der med løb skal vedligeholdes lidt, og så er det jo skønt når Erik kan nyde turen også 🙂

Erik gøres klar til sin første tur i løbevognen

Erik gøres klar til sin første tur i løbevognen

Erik kigger sig om i de nye omgivelser

Erik kigger sig om i de nye omgivelser

Der er ikke de store planer i den nærmeste fremtid. Brian tager en kort tur til Danmark her til weekenden. Næste tur bliver til December, hvor der er julefrokost. Dernæst er der besøg af Vivi og Michael og så er det snart jul 😉 Så ja, tiden går hurtigt her.

Det var alt for nu – da der ikke er så meget på vores program den næste tid, så går der nok lidt tid igen før der kommer nyt indlæg.

Hyg jer!

Efterår :)

Hej Alle

Efteråret og den første nattefrost er kommet, så vi pakker os godt ind og tænder for varmen. Der er nu noget meget hyggeligt over den her årstid. Det er en fornøjelse at være ude, når farverne er så flotte – og selvom det er koldt, så skinner solen (oftest) og gør det rigtig dejligt at være ude. Brian har taget et rigtig flot billede i går morges fra sin tur på arbejdet.

Efterår i Norge

Efterår i Norge

Erik ca. 20 uger

Erik ca. 20 uger

Vi er lige kommet hjem fra en ganske kort tur til Danmark. Brian skulle til herrefrokost hos Michael, og imens hyggede Malene og Erik sig i Borris. Men før vi kom til hyggen skulle vi lige igennem nogle prøvelser. Der var høj bølgegang på havet, så både Erik og Malene blev søsyge. Hele weekenden gyngede. Da vi kom i land var det næsten ikke til at forestille sig at det havde gynget så meget – Danmark viser sig altid fra sin fine side når vi kommer.

Søndag da vi skulle afsted den anden vej – kunne vi så gynge retur…Ej, det var ikke så slemt der…måske lidt for Brian 😉 men det havde vidst en anden årsag

Danmark viser sig fra sin fine side når vi kommer :)

Danmark viser sig fra sin fine side når vi kommer 🙂

Weekenden inden have vi besøg fra det sønderjyske. Det var smadder hyggeligt at have besøg af Hanne, Ina og Thorbjørn. Vi var en tur ude og så på området hvor Thorbjørn boede da han var lille-bitte. Hanne havde en masse hyggelige historier fra tiden. Ellers stod den på hjemlig hygge 🙂

Slogum gård

Slogum gård

Næste uge skal Erik vaccineres igen. Vi håber han tager det lige så godt som han gjorde sidst – så er det ingen sag. Malene var med en lille del af sin mødre gruppe ude og trille sig en tur i dag. Trille turen gik til helsestationen, hvor vægten målte Erik til 9670 gram og “linealen” målte ham til 67 cm lang (idag 21 uger).

Erik 21 uger

Erik 21 uger

Det var alt for os denne gang.

Vi slutter af med en lille video af det første dyk udført af Brian.

Ha det godt!

Erik 19 uger

En kort lille update herfra 🙂

Alt går rigtig fint, og Erik er rigtig glad for mos – især sveske og avocado…skeen kan ikke komme hurtigt nok til munden. Det er helt fantastisk. Men mælk er nu stadig det bedste!

Erik 19 uger

Erik 19 uger – stadig lidt skeptisk når telefonen bliver taget frem for at tage billeder 🙂

Erik og Malene tog til helsestationen idag for at få lidt tips til kosten og et lille kursus i hvilke madvarer der er drivende og hvilke der er stoppende – det var godt at få lært lidt om det. Nu venter vi bare på at Eriks vægt vil flade lidt ud, så vores overarme kan følge med i styrke – de halter lidt bagud, så hurtigt han stadig tager på.

Guldklumpen er idag målt til 9210 gram. Håber det snart stilner lidt af. Han er glad for mad, og det kan man nok ikke tage fra ham 😉

Ellers ikke så meget nyt herfra.

Vi glæder os til besøg i weekenden af Thorbjørn, Ina og Hanne.

HA DET GODT 🙂