Hei i Danmark

Nu har vi været i Norge (Kjeller) i en måned, og det er bare gået MEGA hurtigt. Det tog ikke ret lang tid at føle sig hjemme heroppe. Nok også hjulpet godt på vej af, at der efter 3 dage kun var ca 10 flyttekasser tilbage i lejligheden – der er stadig lidt…men de skal alle sammen i kælderen 🙂 men grundet betaling af norsk moms på bilen, og dagpengene ikke kommer med det samme, og Brians løn udbetales midt i måneden, så glæder vi os til, at der kommer lidt mere overblik over økonomien nu her snart. Så får vi nemlig købt de reoler der skal i kælderen, og så kan vi sige at vi er helt på plads i vores hjem. Og lige straks er dytten på norske skilte som det hedder, og så er vi vidst fuldt ud på plads. Det næste bli’r at vi skal have købt tagbøjler til bilen, og langrendsski, så vi er klar til sneen når den kommer til os 🙂 Jeg har stykket lidt sammen om den første tid, og de første observationer. De kommer sådan lidt hulter til bulter, da de er noteret efterhånden som de er dukket op 🙂

Man går bare over fodgængerfeltet. Bilisterne skal nok holde tilbage.En liter mælk koster 14,90…i lavpris butikkerne… Ellers 16,90! Og en agurk koster 20 🙂
Der er flot – uanset hvor man kigger hen. Selvom vi er kommet længere mod nord, er der også “indian summer”. Vi har kun haft få dage med temperaturer omkring 15-17, ellers har dagstemperatuten været ml 18-25 i august og første uge af september. En nat nu her var vi dog nede og snuse til 1,4 grader, og så er det frost på bilerne. Men dagstemperatuten er stadig over 15 (den 14/9).
Det larmer lidt når Kjeller flyplads sender en f-16 på vingerne, men det er så fedt at se på, og larmen er hurtigt overstået 🙂
“Taske” betyder “billig tøs”, så pas lidt på med ordet når der er nordmænd ved disken (Bilka folk :)). Morgenbrød er som sådan ikke noget ens kollegaer bliver glad for at man har med på arbejde.
Vi kører blot 10 min i hvilken som helst retning, så står vi i en helt fantastisk skov. Og uanset hvilken, så er bær en del af allemandsretten – hjemmelavet blåbærsaft er ny vinder 🙂 og giver smil på læben når den anden har glemt hvor blå en tunge man får af det.
Nordmænd er meget høflige. Hver gang du hilser på nogen, og du siger dit navn siger de “hygligt”, og du kan ikke gå ud nogen steder fra uden der er nogen der siger “ha det” eller “ha det bra”.
Alle tal der hedder noget med tyve (20) er lidt noget bøvl, så det er jo heldigt at der i mit (Malenes) norske personnummer er intet mindre en 3 tal der hedder noget med det…så må jeg jo få det lært på at tidspunkt.
De har åbent hele tiden…dog ikke om søndagen (kun nogle af købmændene, og så med begrænset sortiment). Åbningstider der hedder 7-23 er ikke en sjældenhed.Herudover så regner de i mil i stedet for km (1 mil er 10 km), og hektar er ikke en måleenhed der bruges ofte – i stedet bruges dekar (en tinendedel hektar). Det var lidt om det fantastiske land Norge 🙂
Malene glæder sig til den 1/10, hvor hun begynder på det nye arbejde. Malene holder sig selv godt beskæftiget endnu – dog et der sære ting der er blevet interessante – såsom frivillige studier om Danmarkshistorien – som passer til hendes slægtsforskning 🙂 …og historie var ikke lige det mest interessante fag for hende dengang i skolen :). Der bliver læst en del bøger, og vi kan stærkt anbefale andre at gå i gang med Jussi Adler Olsens bøger om Afdeling Q! De er helt vildt gode, ja selv Brian er endda også faldet i, og læser dem lystigt. Om det er fordi vi ikke har fjernsyn endnu…vides ikke, men det er da smadder hyggeligt 🙂
Vi er heller ikke blevet rigtig væk i skovene endnu. Der er orienteringsteknisk træning en gang i ugen, hvor vi får prøvet os lidt af i det nye terræn, der ikke er helt så let at løbe i…endnu… Der er lidt nogle andre ting vi er ved at lære at orientere efter. Kortet består mest af kurver og let gennemløbelig skov – og for de af jer der ikke ved det, så er der på danske kort mange farver; 3slags grøn, hvid, gul, blå, og alle de samme farver med prikker i, samt selvfølgelig kurver. Her er der hvid og kurvestreger. Indimellem kommer der lidt blåt, og en sjælden gang er der lidt grønt på.) Vi bliver nok rigtig gode på et tidspunkt 🙂 Så gik det hen og blev en halv lang fortælling alligevel. I må ha det 🙂 og hils gerne rundt omkring jer!
Med vennlig hilsen
Malene og Brian