Hej Alle
Vi kom godt til Danmark, og godt hjem igen – begge to. Det blev ikke til nogen familie forøgelse i Danmark, så nu kan lægerne i Norge være rolige igen. Malene har en aftale med baby om, at han skulle vente til efter påske, og egentlig gerne til det bliver Maj måned med at vise sig frem – så det ville jo ikke blive noget “problem”. Men der blev pakket til at det kunne ske – det havde vi lovet lægen.
Vi ankommer til Danmark onsdag ved middagstid. Klar til den store rundtur rundt i det danske land.
1. stop bliver Aalborg og et besøg hos Malenes gamle arbejdsplads, Bilka. Her skal tankes op på mel, øl og pålægschokolade, og se hvilke af de gamle kolleger som er på arbejde denne gang. Bodil er der! Yay, hun har altid haft fri når vi har været på tur. Dejligt gensyn 🙂 Hanne må vente til næste besøg, hun havde lige fået fri. Måske vi er så heldige at de begge er der når vi kommer 3 mand på tur 😉
Vi vender snuden sydvest over mod vores 2. stop – Borris. Jørgen er ved at gøre klar til aftensmaden. Vi var blevet spurgt om, hvad vi kunne tænke os på menuen, som vi måske ikke får så ofte i Norge. Medister og hamburgerryg var ønskerne, og minsandten om ikke vi får begge ønsker opfyldt under vores besøg:)
Vi får besked på, at morgenmaden næste dag først bliver kl. 9.30, for der kommer der nogen der gerne vil hilse på. 1. plan var at komme til Borris torsdag ca. kl. 10. Men da Malene jo er blevet sygemeldt med besked om at holde sig i ro + anbefaling fra lægen om at tage en hurtigere færge, så fik vi ændret billetten til ankomst onsdag. Næste morgen prøver vi at gætte ud fra opdækningen hvem der kommer på besøg – det var ikke helt nemt, men Malene kom tæt på. Mona og Jørgen havde arrangeret, at Ida, Vivi og Michael kom til påske-morgenmad. Det var en rigtig hyggelig dag, og dejligt også at få hilst godt på dem.
Fredag formiddag vender vi så snuden mod syd øst, med destination Vojens. Dagens plan er rolig hygge, og om aftenen skal vi til ishockey. Vojens (SønderjyskE) har endnu engang fundet vej til finalen, og da den står på lige da vi kommer – så har Vivi sørget for billetter til os til den 7 og sidste kamp, det var meget pænt gjort, og Malene får Thorbjørns bestyrelsesplads, så hun kan sidde ned – det var også meget pænt gjort. En temmelig stor del af Malenes familie går op i ishockey og holder med hjemmeholdet, og de var mødt talstærkt op, så dem fik vi også hilst på inden kampen – dejligt gensyn med en masse vi ikke har set i efterhånden lang tid. Det er mange mange år siden at vi har været til ishockey, og sikke en stemning der var – helt fantastisk! Målene kom som perler på en snor – det var flot hockey og det resulterede i en næsten sikker sejr til Vojens. Vi faldt omkuld på sofaen efter dejlig aftensmad som Ina havde klar da vi kom tilbage.
Dagen efter havde Thorbjørn og Ina arrangeret frokost på campingpladsen, hvor de holder til, og havde inviteret Malenes farmor, Hanne, med. Så dejligt at se hende igen! Vi er i Bramming påskedag, så skulle ikke med til påske-morgenmad hos Malenes familie, så det var rigtig dejligt at få hilst på en del af familien fredag og lørdag. Vi havde en dejlig rolig dag på campingpladsen. Hygge, go mad og en tur på stranden. Herligt!
Lørdag efter aftensmad, på turen mod Bramming, har vi aftalt et pitstop hos Vivi & Michael i Branderup. Vi har hørt meget om den store ombygning de har haft gang i, og set billeder på Facebook. Nu var planen at besøge deres hjem, og se det hele sådan rigtigt 🙂 Skønt sted de har sig derude “på landet”.
Søndag skulle Gurlis 60 års fødselsdag fejres. Det skulle fejeres med hele familien og naboer på skovpavillonen i Holsted. Forholdene var ikke helt optimale eftersom Gurli har været en del syg i tiden op til festen, lægerne er stadig ikke helt sikker på, hvad der er galt, men de formoder der måske er tale om en boldprop i hjernen.
Så søndag morgen kørte Brian og Lone ind på sygehuset for at hente Gurli, mens Jens Peter og Malene kørte til Holsted for at modtage gæsterne. Så da fødselaren ankom med sine unger var næsten alle gæster på plads. Det blev en rigtig hyggelig dag, hvor Gurli klarede det rigtig godt, og efter nogle rigtig hyggelige timer blev hun kørt tilbage til sygehuset.
Om aften kørte vi sammen med Lone og Jens Peter ind til Gurli på sygehuset, og vi fik vendt dagens begivenheder inden vi sagde godnat. Gurli har fået det en del bedre i løbet af denne uge, og hun har fået lov til at komme hjem i denne weekend.
Mandag gik med at komme tilbage til Strømmen, det var lidt en hård tur, mest fordi da vi skulle have pause på færgen var den fuld med unge håndboldspillere som have været til cup i Frederikshavn i Påsken. Vi kom dog godt hjem, uden at skulle gøre brug af den seddel vi havde med, hvor numrene til diverse fødeafdelinger var nedskrevet.
I ugen efter påske har vi haft helt fantastisk forårs vejr her i Norge, og vi har fået klaret en masse ting som vi gerne ville have på plads inden to bliver til tre. Vi har fået købt en tagboks, altanmøbler, blomster og en ny cykel. Ud over det har Malene været til en ny symaskine kørekorts eksamen og har bestået med stil. Herefter kommer en lille fotomontage af dette, og så en “reklame video” af vores nye cykel.
Ha det godt derude!