Hullu bullu….. vi er lige her…

Hej

Der har været lidt stille…. meget stille…
Hvor mange mon som stadig læser med?

For søren der jo da sket en del siden sidst hvor vi berettede kort om vores første tid tilbage i det danske dengang i februar 2019

Vi hopper over det meste og springer direkte til nutiden – Vi har det godt 🙂

Vi har siden sidst fundet os et skønt sted i Skanderborg hvor vi har slået os ned i en klassisk 70’er bolig. Vi flyttede ind midt juni 2020 og fik hjælp at en skøn gruppe af mennesker, så vi kom hurtigt på plads med det vi nu havde med os. Det er skønt at bo et sted, hvor vi ved der ikke er en bagkant, vi ved det ikke bare er en midlertidig bolig. Vi og børnene har fundet os godt tilrette i de nye omgivelser. Det bliver SÅ godt!

Vi har hyggelige naboer til alle kanter, også bagkanten, hvor der endda er lavet hul i hækken for hurtig tilgang til legekammeraten der bor på den anden side. Der er nem tilgang til kendte folk fra børnehaven og stadig kort vej til de gode naboer fra Blishønedalen. Brætspils aftaler og bålhygge er heldigvis ikke nødvendigvis begrænset af at afstanden nu er en smule længere, så nu får vi se om det holder ved, når det kræver en smule mere planlægning. Der er spilaften i aften i hvert fald 🙂 Nu har vi selvfølgelig fået egen have, så det er nok ikke så ofte at man lige ser Brian stikke over i genboernes have for at fjerne ukrudt 😉 og børnene invadere deres haver som de nu har gjort det siden vi flyttede tilbage.

Vores hus

Vores hus

Brian har allerede ryddet godt ud i haven. Juli 2020. Malene har renset fliser, og er næsten i mål.

Før vi begyndte at rydde op i haven

Er du lige i nærheden, er du velkommen forbi. Du kan jo lige give et pib i forkant, hvis du vil sikre dig der er nogen hjemme.

Det er sommerferie nu, og den byder på oplevelser i det danske – et stjerneløb med hjemmet som base. Det er jo dejligt også at kunne gå i haven om aftenen og lige komme lidt i gang her også. Brian har den første uge alene med børnene. Malene har været heldig at få en afspadseringsdag torsdag i ugen, så her går turen til vores første besøg i LEGOLAND. Der er nogen der glæder sig helt vildt herhjemme! Vi får familie besøg og ellers er der ingenting der er fastlagt, så vi kan fylde dagene ud med lige præcis det vi får lyst til med kort varsel. Det bli’r nu egentlig helt ok alligevel, nu hvor vi ikke fik planlagt en sommerferie til Norge i år.

Og lige om lidt skal Erik starte i skole. Han er så klar. Han er spændt på den gode måde, men den her Corona tid, som har huseret under den seneste del af blog-tavshed tiden har betydet at indkøringen som var planlagt i førskole tiden er blevet aflyst, og har medført en masse spørgsmål som dukker op før han skal sove. Hvor skal jeg gå hen, hvor tisser man henne, hvor spiser vi madpakker… helt lavpraktiske tanker. Det er slet ikke det han kan huske fra besøgsdagen i skolen for længe siden, og med alle de indtryk, så kan det hele jo heller ikke hænge ved. Så når det er dét som fylder mest, så tror bestemt at det skal gå helt fint. Det finder han jo hurtigt ud af. Og så skal vende sig til at han ikke bare kan stille sine 1000 spørgsmål uden først at række hånden i vejret 😉

Ellen og Erik Juli 2020

Ellen har lige et par år mere i børnehaven, og efter sommerferien for første gang i institution uden sin storebror. Det bliver spændende at se hende vokse i rollen som stor-barn i børnehaven.

Brian arbejder stadig hos Skanderborg Kommune i Vej og Trafik afdelingen – han er her ikke lige til at korrigere, men det er i hvert fald det han arbejder med 🙂
Malene har siden marts 2019 arbejdet i (Fiber) Kundeservice hos Eniig i Silkeborg (nu: Norlys, for de som googler og lige kigger hvad det nu er for noget).

Vi har det allesammen dejligt.

Lidt billeder skal i ikke snydes for.
Vi får se, hvor mange som stadig følger med, om vi skal intensivere blog skrivningen lidt igen…med lidt hyggelige indlæg her og dér…?

God sommer til jer derude!

Erik og Ellen juni 2020 – vi besøger det nye hus før indflytningen

Leg i haven den 1. weekend efter vi har fået nøglerne – før indflytningen

Vi havde fugle udenfor vinduet under hele Corona-hjemme-arbejdstiden. De fandt sig til rette. Der kom unger, og de nåede også at flyve fra reden igen. Vi kunne følge med hele vejen. Ret hyggeligt at kigge på under frokosterne hjemme når nu frokosten blev afholdt ganske alene.

Erik og Ellen på vej til skovhuset. April 2020

Vi byggede skovhus i nærskoven under Corona tiden hjemme. Vi måtte flytte den efter opsyn fra skov-og naturstyrelsen, der mindede om ikke at bruge de levende træer som støtte i hjørnerne.
Version 2 blev også hyggelig…og står endnu.

Erik April 2020

Ellen April 2020

Ellens første tur på ski godt så fint – Februar 2020. Desværre var vejret ikke ret godt de andre dage.

Brian har været på en eftermiddagstur. Vi måtte ud i tåge og blæst de andre dage, men sådan måtte det være hvis man ville ud på ski.

Erik på ski Februar 2020

Erik Januar 2020

Erik og Ellen Januar 2020

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *