Brians mor, påsken, dagmama og nyt job

Der er sket rigtig meget siden vi sidst har skrevet indlæg her på bloggen. Derfor bliver dette nok et af de længere indlæg.

Den 21 marts sov Brians mor Gurli stille ind, forud for dette var gået lidt over et år med de første symptomer, diagnose, behandlinger og opperationer. Det har været en kæmpe emotionel rutsjebane, hvor man har holdt fast i håbet og drømt om, at det nok skulle gå. Desværre gik det ikke sådan og Gurli tabte kampen mod kræften.

Fredag den 20 fik Brian en opringning fra sin far om, at det var på tide at komme hjem. Så i hast blev der købt flybillet og arrangeret børnepasning ved vores venner Marte og Alex, Maleni ville gerne dele sit legetøj med Erik. Det var første gang Erik blev passet af andre end sine forældre, men det gik heldigvis rigtig godt. Brian landede i Billund om aftenen hvor og hans Farbror Arne hentede ham. Lone var ankommet fra Tyskland få timer før Brian, så nu var hele familien samlet.

Gurli havde fået noget smertestillende fredag eftermiddag, så hun var ikke ved bevidsthed fra de ankom til hun sov ind lørdag kl. 13.06. Vi var alle glade for at vi var samlet og fik sagt farvel og at hun ikke havde store smerter til sidst.

Resten af lørdagen gik med at få styr på en masse praktiske ting, og om aftenen blev hun ført til kappellet.

Gurli i kapellet

Dette var en ganske hård dag, hvor utrolig mange tanker og minder fløj igennem hovedet. Vi sluttede dagen med at lave noget mad, drikke en flaske vin og snakke om hvor dejlig en person mor havde været, og huske de gode tider vi har haft sammen.

Om søndagen havde vi overstået de praktiske ting, der skulle være styr på, så vi hyggede os sammen. Vi kørte en tur til Blåvand og gik en lang tur langs stranden. Brians faster og onkel inviterede på kaffe/aftensmad, det var rigtig hyggeligt. Brian fløj hjem til Norge søndag aften. Så han kunne hente Malene og Erik.

Vi rejste tilbage til Danmark tirsdag aften, og var tilbage i Bramming om onsdagen hvor vi havde møde med præsten. I dagene frem til bisættelsen gik med forskellige praktiske ting.

Vi skulle blandt andet hente Malenes nye pas ved Esbjerg Kommune, desværre var Malene så uheldig at hendes pas var blandt dem som der var sket en fejl med. Så nu bliver hendes pas sendt til ambassaden her i Norge når det er klart.

Lørdagen kom og det var blevet tid til at sende Gurli ud på sin sidste rejse. Dette var en utrolig hård men samtidig smuk dag. Vi var rigtig mange samlet i Sankt Ansgar kirke, i Bramming. Vi vil gerne sige tak for den støtte vi har fået fra både familie og venner, det har betydet rigtig meget for os. Gurli havde bedt om, at man frem for blomster, valgte at donere penge til Kræftens Bekæmpelse, der blev samlet næsten 9000,- sammen. Dette er vi også utrolig taknemmelige for.

Efter bisættelsen var den nære familie inviteret til frokost hjemme på Jasminvej, det blev nogle hyggelige timer hvor Gurli blev mindet.

Om søndagen var Brian en tur i Esbjerg Skøjtehal sammen med Jakob, det var den helt vanvittige 6. semifinale mellem Esbjerg og Herning som endte 10-4 til Esbjerg.

De næste par dage frem til helligdagene i påsken gik med at rydde op i Gurlis ting. Malene og Erik tog til Borris i et par dage og besøgte Mona og Jørgen.

Fra Skærtorsdag til lørdag var vi til Påskeløb sammen med Aalborg Orienteringsklub, det var nogle rigtig gode og hyggelige dage i Mols bjerge. Brian blev den første dag interviewet af TV2ØST. Erik fik også sin første fremtoning på tv.

Løbet gik ganske godt for Malene hun blev samlet nummer 5 i D21B. Brian glemte desværre at klippe en post på både anden og tredje dagen.

Efter påskeløbet drog vi til Vojens og hilste på Thorbjørn og Ina. Malenes farmor var med til aftensmaden og det var en rigtig hyggelig aften.

Søndag skulle vi tidlig op, vi skulle til Sydfyn for at deltage i Albertes dåb. Brian havde fået den store ære at skulle stå fadder. Efter festen begyndte turen hjem mod Norge. Vi havde et pitstop ved Pelle og Kirstine og var endnu en gang glad for kost og logi i det nordjyske.

Da vi kom hjem fra påske var der 1,5 uge tilbage af Brians barsel, og vi begyndte så småt at køre Erik ind ved dagmamaen. Erik har helt fra start været rigtig glad for at være ved Liv, så det er vi rigtig glade for.

Brian havde i går sidste dag ved Rambøll, han glæder sig rigtig meget til at starte i sit nye job ved Lørenskog Kommune på mandag.

Som noget af det sidste Brian har fortaget sig sin barsel er at investere i udstyr til at hjemmebrygge noget øl sammen med nogle venner. Den første bryg er færdig til 17. maj, så timingen mangler ikke.

Vi slutter dette indlæg af med lidt forskellige billeder. Kan i have det godt alle sammen.

Erik i det fri

Erik i det fri

 

Erik og bedstefar

Erik og bedstefar

Erik på mors cykel

Erik på mors cykel

Frø på Oslo Reptilpark

Skilpader i Oslo Reptilpark

Skildpadder i Oslo Reptilpark

Folkemuserumet på Bygøy

Norsk Folkemuseum på Bygøy