Vores eventyr skal begynde på et nyt kapitel

Kære dig som følger med på bloggen

Vi fik aldrig skrevet det dersens indlæg her på bloggen efter vores sommerferie som forventet. Nu er vi godt inde i oktober, og i stedet for at fortælle om stort og småt fra sommerferien, så hopper vi direkte til nutiden, for her er store nyheder at fortælle.

Vores norske eventyr slutter lige “om lidt”. Lidt over 6 dejlige år har vi tilbragt i dette fantastiske land. Nu rykkes teltpælene op fra det norske fjeld og sættes ned i den jyske muld. Brian skal starte i arbejde hos Skanderborg Kommune den 1. februar 2019, så en uges tid før det, vil vi sætte pløkkerne i et sted nær eller i Skanderborg. Det har givet os en del at få styr på her henover julen, men mon ikke vi med lidt planlægning kommer på plads med det meste før januar.

Det er gået lidt stærk. Da beslutningen om “at nu var tiden inde” var taget, begyndte Brian at følge lidt med på jobopslagene i Danmark, og som om det ikke var vildt nok at vi sådan ordentligt begyndte at sætte Danmarksplanerne i gang, så er et af de første jobopslag han finder et, som passer helt perfekt. Ja, altså udover at de gerne ville have ham 3 måneder tidligere end hvad muligt er, så er han et så godt match at de gerne vil vente på ham. 10 dage tog det, så havde han landet sig et super arbejde at tage fat på til februar. Malene har sendt lidt ansøgninger ud for efterfølgende at finde ud af hvad kvalifikationerne hun ligger inde med kan bruges til udover på butiksgulvet. Når nu alle bolde bliver kastet op, så må et af kriterierne være at det fremtidige arbejde ikke indebærer weekendarbejde. Så nu er jagten på den rigtige jobbeskrivelse gået i gang. Der bliver læst en del stillingsopslag for at blive bedre kendt med nye typer af arbejdsopgaver. Så får vi at se, hvad som virker interessant og, hvad hun så eventuelt skal kurses lidt ekstra i for at kunne være kvalificeret til den type arbejde. Det er en spændende process, men også virkelig svært når nu så mange muligheder ligge åbne.

Vi håber at kunne slå os ned i Skanderborg eller i byerne lige øst for. Som udgangspunkt skal Brian kunne cykle på arbejde, så det giver lidt en ide om hvilke muligheder vi har at forholde os til. Men vi gætter på at største delen af læserne her (antager familie og danske venner), synes at alle steder er gode, så længe det ligger i Danmark…øhh Jylland 😉

Tror vi holder blogindslaget til at omhandle dette. Alle andre informationer blegner lidt i sammenhæng med denne 😉

Når nu netværk ofte er det som skaber kontakten mellem mennesker, så er det jo oplagt lige at fyre denne her af: Kender du nogen, eller hører om nogen, som lige har et arbejde som Malene skal informeres om, så send det gerne videre. Vil du eller de høre mere om, hvad hun tænker om sit fremtidige arbejde, eller vil du/de høre mere om hvad Malene er super god til og hvad hun kan bidrage med, til en fremtidig arbejdsplads, så skal du selvfølgelig ikke tie stille. Ikke helt så enkelt med den der kop kaffe man lige mødes over, men så er der heldigvis så mange andre fine muligheder for kontakt – det var mest det med kaffen (Hun er ikke blevet helt så voksen endnu).

Og så de obligatoriske billeder af vores børn 😉

Ønsker jer alle en rigtig god dag

Ha det!

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *