Hej Alle

Ja, nogen vil mene at vi er faldet lidt af på den. Der bliver ikke helt så mange blog indlæg som der gjorde engang. Tiden flyver dobbelt så hurtigt. Og der er jo faktisk pusterum ind i mellem, men de bliver brugt på absolut ingenting fornuftigt.

Jamen siden sidst så…September 2016… Lad os bare tage det fra en ende af. Ellen blev 1 år, og vi havde da besøg af morfar og Ina. Det blev en tur til åbent hus på brandstationen også med efterfølgende brandøvelse herhjemme. Erik var sej! Han klatrede ned af vores brandstige fra (dansk) 1. sal. Der har også været besøg af mormor og af bedstefar, faster og Agnes henover efteråret. Erik har prøvet sig med at tage med en veninde hjem fra børnehaven. Han har været med inde og se hvor jeg arbejder inde i Oslo. Han var vildt fascineret af lageret og af flamingo duppeditter. I tiden op til lagde han mærke til at Brian og jeg snakkede om hvad vi har lavet om dagen. Så siger han: “Mor, vil du snakke med mig sådan som du snakker med far?”. og ja selvfølgelig. Så det blev en fin lille samle med “har du lavet noget spændende idag?/hvad har du lavet?” imellem os ved middagsbordet. Da jeg så fortalte at idag har jeg pakket en masse æsker op – og han så fik at se hvor jeg pakkede op og hvad jeg pakkede op. Så var det bare vildt spændende. En super flot butik og spændende design-møbler og interiør, var så absolut ikke spændende. Elevator, rulletrapper og et (lidt trist) lager. Ja ja. Og så at han fik frokost sammen med mig der hvor jeg normalt spiser frokost. Tip top dag for begge parter.

Vivi og Michael er blevet forældre til søde Magnus. Skulle til at skrive lille Magnus, men også han har travlt med at vokse, og er jo slet ikke så lille mere. Vi er således blevet moster, onkel, fætter og kusine. Titler vi er meget glade for.

Julefrokost med ØU gruppen er jo et fast indslag hver første lørdag i december. I år lidt underbemandet, men stadig utrolig hyggelige timer. Vi blev ikke til overnatning, da vi havde en barnedåb i Nordjylland dagen efter. Så tilbage til mormor og Jørgen. Sover lidt og får pakket børn og bagage i bilen og så afsted videre.

Antons barnedåb i Rebild var virkelig hyggelig. Erik så vi ikke så meget til. Han legede så dejligt med de andre børn. Ikke helt så genert mere. Vi fik lov at blive en ekstra dag før vi igen vendte snuden mod Norge.

Jul i Borris, juledage i Bramming med besøg i Vojens. Nytår i Aalborg med dertilhørende knaldperler. Dejlig afslutning på året 2017!

2018 er i fuld sving og tiden går vildt hurtigt. Snart bliver Erik 4 år, og Ellen 1½. Erik bliver så stor og dygtig til så mange ting, og pludselig kan han også komme i den nederste hylde i et ellers højt køle/fryseskab. Når der skal serveres aftensnack og den udskårede mango egentlig ligger klar i grøntskuffen, så fik Malene lige arrangeret lidt om, og da Erik, snedig som han er, ville spise mango, fik han i stedet en skål med rest-ris fra aftensmaden. “Mor, kan man godt få kolde ris til aften-snack”? Ja, det kan man så godt – og begge børn var godt tilfredse med valget.

I januar havde vi Ellen til kontrol inde på Rigshospitalet efter hendes operation i maj måned. Det så fint ud, og der er ingen grund til at vi (fra deres side) skal til flere kontroller. Men vi fik lidt informationer om hvad vi skal være opmærksomme på fremover og for altid. Ellen har for eksempel en, fra naturens side, stor blære, så for at undgå underlivsinfektioner som blærebetændelse mm, skal hun lære sig at gå på toilettet regelmæssigt, fremfor altid at gå når hun er tissetrængende. Men så dejligt at alt bare går den rigtige vej.

Malene har været til fætter Magnus’ barnedåb, og var så heldig at blive spurgt om at stå fadder. Brian og børnene måtte blive hjemme. Det passede virkelig dårligt med retur transporten til Norge – så Malene tog selv afsted. Weekenden efter var Brian alene i Aalborg for at samles med studiegruppen til “julefrokost”. Tror nu nok Erik føler sig snydt for danmarksture – og ikke mindst flyveture.

Vi svømmer stadig hver torsdag. Vi får stadig ikke løbet noget orienteringsløb. Vi er stadig i underskud på søvn, og kunne godt unde Ellen at hendes tænder på magisk vis bare kom frem én efter én uden at vi sådan egentlig lagde mærke til det. At mareridt ikke er så uhyggelige, og at Erik kunne vokse sig fra den de falske strubehoste vi nu har haft besøg af endnu engang. Men VI HAR DET DEJLIGT! Alle er, på trods af vintrens forkølelser, friske og fulde af energi. Der løbes, tumles og fjolles i stor stil.

Ellen er begyndt at lave lyde der nok meget snart bliver til ord vi faktisk kan forstå. Hun fiser rundt, og efteraber Erik – og Erik efteraber hende. Fint at have 2 heste at spille på – så mon ikke vi får opdraget børnene med lidt skjult hjælp fra dem selv. Virkelig dejligt i hvert fald, at Ellen prøver sig med påklædning på egen hånd, når hun ser at Erik kan…når han vil. Potten er interessant når Erik tisser på toilettet – hun vil dog helst sidde med bleen på. Det er da en start. Ingen forventninger om ble-frie børn endnu, men ihhh hvor bliver det altså dejligt. Til sommer skal det i hvert fald prøves, hvis interessen holder så længe.

Usikkert endnu om turen går til Danmark i påske. Malene skal arbejde om lørdagen. Og hun fik spurgt lidt for sent om muligheden for fri i påskeugen – så nu ser vi. Ellers kan det være vi prøver at få ferie i pinsen. Hvad vi skal til sommer, er heller ikke på plads. Så lidt dårlig planlægning herfra – men det må vi se så hvad vi kan få ud af. Impuls situationer kan også føre gode oplevelser med sig.

Sådan ligger landet, og jo – det var vidst ved at være på tide altså. Vi får se om næste indlæg kommer før sommeren 😉

Ha det godt!