Syden temperaturer i Norge, gæster strømmer til. SKØØNT :D

Godaften derude.

Vi nyder sommerens 2. omgang dejlige varme temperaturer. Og med sommertid får vi også besøg fra Danmark. Vi havde Lone på besøg i ugen som var, og snart kommer besøg fra Aalborg og fra Haarby.

Sommeren er rigtig kommet til Norge, og vi nyder det. Vi læser at temperaturerne i Norge er bedre end ved Middelhavet, og nogle dage kunne vi godt bruge siesta heroppe også. Men når det er for varmt ude, så er det jo heldigt at man arbejder inde. Og når man kommer hjem, kan man jo så prøve om man kan få børnene til at hoppe på trambolinen som er det eneste sted med skygge vi har i haven. De er vilde med trambolinen, så det er ikke altid nogen større udfordring.

Ellen, en varm forårsdag

Vi har anlagt køkkenhave igen i år. Ikke helt så mange forskellige ting i år som sidste år. Så nu bugner der af jordbær, ærter og salat. Snart kommer bønner og gulerødder. Radisserne er på omgang nummer 2. Tomatplanten vokser og vokser og det samme gør alle krydderurterne. Erik mente at rødbederne var klar nu, fordi de stikker over jorden, og Brian blev et kort øjeblik lidt urolig for at Erik faktisk allerede havde trukket dem op – han var alene i haven med en veninde. Og efter weekendens “kunne det ikke være sjovt at fylde en masse sand i badebassinet”, så var uroligheden ikke helt uden grund.

Brian sætter frø

Brian og Erik (og til dels også Ellen) er ofte ude på Stolpejagt, som er en sommerbegivenhed der primært lokker de lidt ældre ud at gå og opleve nye steder i deres lokalsamfund, så er familien (Erik og Brian) helt opslugt af at komme ud og finde “poster” (stolper). Idag (skrivende stund) var Lone og Malene også med, og måske det er fint at det bare er Brian og børnene, som med elcykel har visse fordele i det norske landskab. Malene synes det til tider var noget hårdt – ja, lidt op ad bakke kan man godt kalde det. Ellen synes godt om at sidde i begge cykler, men Malenes med det helt traditionelle barnesæde er ofte at foretrække. Så er det bare op at stå i pedalerne 🙂 Men det var da en fin tur.

På cykeltur

I påsken var vi i Danmark. Som det efterhånden er tradition, blev det med orienteringsløb i 3 dage og efterfølgende påskefrokost i Hoptrup. Vi var på Fanø til orienteringsløb, og måtte finde tålmodigheden frem da vi som så mange andre skulle med færgen sidst på eftermiddagen. Ved ankomst på en campingplads på Fanø blev vi installeret i et pænt koldt SOMMERhus. Radiatoren var ikke noget der kunne varme huset op uden solens hjælp, og da vejrudsigten bød på sne og frostgrader, så blev det en noget kold oplevelse. Det var meget bedre at være ude – der var det jo helt naturligt at det var koldt, så det fandt man lig’som ud af at sådan er det bare. Men når man så gerne vil ind og lige få varmen, så var det ikke helt ligetil. Vi fandt ud at fælleshuset var et godt sted at være, så der var vi når ikke vi skulle sove. Så gik det fint. Vi fik besøg af Bedstefar, Agnes og Lone på stævnepladsen en dag, og der fik de deres debut på børnebanen med Erik. De gennemførte i fin stil. Og Brian gjorde også. Han er ofte blevet drillet lidt med at han ikke har gennført et flerdages løb, men vi fandt jo faktisk ud af at det havde han for nogle år siden. Han var ganske godt tilfreds med egen indsats, når man sådan uden træning og o-løbs rutiner fra de sidste (par) år, alligevel kan holde sig på niveau med klubkammeraterne der løber samme bane. Malene kom også ud, men deltager ikke i selve konkurrensen. Der blev løbet en let bane den første dag, hvor tiden var lidt knap, og en mellemsvær bane på dag nummer 2. På 3. dagen er det en meget bedre oplevelse for børnene, hvis det bare er lidt roligt, og vi ikke skal stresse med at nå det hele. Så selvom det var noget koldt at vente på Brian skulle komme sig gennem sin bane, så er det uasnet bedre end alternativet med tidspres og små-stressede forældre. Påskefrokosten var vildt hyggelig som altid. Erik var så meget i sit es, og han fik familien til at improvisere, da der blev leget politi og røver. Han var SÅÅÅ træt bagefter. Vi have en virkelig dejlig påske!

Hvedagene går. Indimellem har vi et par/eller bare en som kommer forbi til brætspil en aften. Erik har fået en god veninde i pigen som bor i etagen under os, så ind imellem (altid) er der bare fuld fart på, og de går ind og ud mellem hjemmene. De hygger sig virkelig. Av og til ved man ikke helt, hvor mange som er rundt om bordet til aftensmaden, da der sker en del impulsive avtaler. Er der mad nok til Emma? Blir der spurgt, og Emma suser ned og hører om det er ok at hun spiser med.

Erik er blevet 4 ÅR, og blev fejret i flere dage. Han havde glædet sig helt enormt meget. Han husker mere og mere om hvad det hele går ud på, og det trækker godt op i forventningsbarometret. Mormor var på besøg i weekenden op til, og dagen før dagen havde vi besøg av veninderne til fødselsdag i haven. 17. maj lå lige før pinsen, så vi fik ordnet fri om fredagen, og tog så til Danmark efter vi havde fejret 17. maj. Vi har fejret 17 med gode venner heroppe alle år, og i år ingen undtagelse. En hyggelig morgen som blev krydret med pakning af bil. Delatage i, og se “barnetoget” i byen. Hjem og pakke videre mens Ellen fik lur, og så til eftermiddagshygge og mad hos og med fantastiske mennesker. Danmarksturen indeholdt blandt andet fejring af Erik igen. Det blev også til en fejring af Jørgen, og det var virkelig hyggeligt at møde alle de skønne mennesker der var med.

Erik 4 år

17.Mai 2018

Når vi kigger i kalenderen, hvad den nærmeste fremtid byder på, så skal brian deltage i et EX-raid for de som ved hvad det er. Der står “arbejde” på langt de fleste dage – så vi forsætter at tælle ned til årets sommerferie. Vi får snart besøg af familien fra Aalborg. Der skal nok soves i telt når vi dobler antallet av beboere på etagen 😉 Samme sker når vi ugen efter får besøg af familien fra Haarby (Skanderborg). Vi glæder os virkelig meget! Nu har vi muligheden for at varte jer lidt op som gæster hos os. Ofte er det os som lige kan bruge en overnatning før vi skal med færge til Norge, eller som lige er i nabolaget og vil kigge forbi. Vi glæder os til i kommer. Har i plads i bilerne, så bare gi besked. Vi kan nok finde noget i kan fylde dem op med. Rugkerner, kaffe, havregryn, pålægschokolade, diverse meltyper, vaskepulver… Vi skal nok fylde jeres biler op, hvis ikke i klarer det på egen hånd. Hvis vi skal dele vores erfaring: Er der plads, har man nok glemt noget 😉

Pusteblomst

Familien Aagaard Nielsen

Kort efter får vi selv ferie, og vi tager som sædvanlig til Danmark. I år går turen til Jyllands østkyst/Saksild Strand. De som kunne finde på at svinge forbi kan bare ta kontakt. Det ville da være vildt hyggeligt. Hvis nogen vil med i Kattegatcentret eller i den økologiske have, så gi lyd, så ser vi om ikke vi kan få det planlagt sammen. Udover det skal vi bare holde F-E-R-I-E! Ja, og pottetræne, hvis Ellen er interesseret i at det skal være nu. Vi skal i hvert fald gøre vores til at hun skal smide bleen her til sommer. Efter ferien har Malene fødselsdag og Brian skal på studietur til København i et par dage. Mon ikke vi kommer med et lille indlæg før vi kommer helt så langt.

Lidt om det vi fordriver tiden med – er der andre som vil dele, så send en mail eller fang os på Skype (weekend morgen er klart at foretække).

Vi glæder og til snart at være sammen med en masse godt-folk fra det danske land.

Ha det!

Ellen og Malene leger

Ellen og Erik, maj 2018

Var det så ikke også på tide måske?

Hej Alle

Ja, nogen vil mene at vi er faldet lidt af på den. Der bliver ikke helt så mange blog indlæg som der gjorde engang. Tiden flyver dobbelt så hurtigt. Og der er jo faktisk pusterum ind i mellem, men de bliver brugt på absolut ingenting fornuftigt.

Jamen siden sidst så…September 2016… Lad os bare tage det fra en ende af. Ellen blev 1 år, og vi havde da besøg af morfar og Ina. Det blev en tur til åbent hus på brandstationen også med efterfølgende brandøvelse herhjemme. Erik var sej! Han klatrede ned af vores brandstige fra (dansk) 1. sal. Der har også været besøg af mormor og af bedstefar, faster og Agnes henover efteråret. Erik har prøvet sig med at tage med en veninde hjem fra børnehaven. Han har været med inde og se hvor jeg arbejder inde i Oslo. Han var vildt fascineret af lageret og af flamingo duppeditter. I tiden op til lagde han mærke til at Brian og jeg snakkede om hvad vi har lavet om dagen. Så siger han: “Mor, vil du snakke med mig sådan som du snakker med far?”. og ja selvfølgelig. Så det blev en fin lille samle med “har du lavet noget spændende idag?/hvad har du lavet?” imellem os ved middagsbordet. Da jeg så fortalte at idag har jeg pakket en masse æsker op – og han så fik at se hvor jeg pakkede op og hvad jeg pakkede op. Så var det bare vildt spændende. En super flot butik og spændende design-møbler og interiør, var så absolut ikke spændende. Elevator, rulletrapper og et (lidt trist) lager. Ja ja. Og så at han fik frokost sammen med mig der hvor jeg normalt spiser frokost. Tip top dag for begge parter.

Ellen 1 år

Ellen 1 år

Erik og Ellen i haven, September 2017

Erik og Ellen i haven, September 2017

Erik øver sig på pedal cykel - oktober 2017

Erik øver sig på pedal cykel – oktober 2017

Malenes arbejde. GlasMagasinet / Illums Bolighus Oslo

Malenes arbejde. GlasMagasinet / Illums Bolighus Oslo

Vivi og Michael er blevet forældre til søde Magnus. Skulle til at skrive lille Magnus, men også han har travlt med at vokse, og er jo slet ikke så lille mere. Vi er således blevet moster, onkel, fætter og kusine. Titler vi er meget glade for.

Julefrokost med ØU gruppen er jo et fast indslag hver første lørdag i december. I år lidt underbemandet, men stadig utrolig hyggelige timer. Vi blev ikke til overnatning, da vi havde en barnedåb i Nordjylland dagen efter. Så tilbage til mormor og Jørgen. Sover lidt og får pakket børn og bagage i bilen og så afsted videre.

Antons barnedåb i Rebild var virkelig hyggelig. Erik så vi ikke så meget til. Han legede så dejligt med de andre børn. Ikke helt så genert mere. Vi fik lov at blive en ekstra dag før vi igen vendte snuden mod Norge.

Jul i Borris, juledage i Bramming med besøg i Vojens. Nytår i Aalborg med dertilhørende knaldperler. Dejlig afslutning på året 2017!

Ellen klar for nissefest i børnehaven - december 2017

Ellen klar for nissefest i børnehaven – december 2017

Erik klar for nissefest i børnehaven - december 2017

Erik klar for nissefest i børnehaven – december 2017

Malene og Ellen - juleaften 2017

Malene og Ellen – juleaften 2017

2018 er i fuld sving og tiden går vildt hurtigt. Snart bliver Erik 4 år, og Ellen 1½. Erik bliver så stor og dygtig til så mange ting, og pludselig kan han også komme i den nederste hylde i et ellers højt køle/fryseskab. Når der skal serveres aftensnack og den udskårede mango egentlig ligger klar i grøntskuffen, så fik Malene lige arrangeret lidt om, og da Erik, snedig som han er, ville spise mango, fik han i stedet en skål med rest-ris fra aftensmaden. “Mor, kan man godt få kolde ris til aften-snack”? Ja, det kan man så godt – og begge børn var godt tilfredse med valget.

I januar havde vi Ellen til kontrol inde på Rigshospitalet efter hendes operation i maj måned. Det så fint ud, og der er ingen grund til at vi (fra deres side) skal til flere kontroller. Men vi fik lidt informationer om hvad vi skal være opmærksomme på fremover og for altid. Ellen har for eksempel en, fra naturens side, stor blære, så for at undgå underlivsinfektioner som blærebetændelse mm, skal hun lære sig at gå på toilettet regelmæssigt, fremfor altid at gå når hun er tissetrængende. Men så dejligt at alt bare går den rigtige vej.

Malene har været til fætter Magnus’ barnedåb, og var så heldig at blive spurgt om at stå fadder. Brian og børnene måtte blive hjemme. Det passede virkelig dårligt med retur transporten til Norge – så Malene tog selv afsted. Weekenden efter var Brian alene i Aalborg for at samles med studiegruppen til “julefrokost”. Tror nu nok Erik føler sig snydt for danmarksture – og ikke mindst flyveture.

På vej hjem fra juleferie

På vej hjem fra juleferie

Vi svømmer stadig hver torsdag. Vi får stadig ikke løbet noget orienteringsløb. Vi er stadig i underskud på søvn, og kunne godt unde Ellen at hendes tænder på magisk vis bare kom frem én efter én uden at vi sådan egentlig lagde mærke til det. At mareridt ikke er så uhyggelige, og at Erik kunne vokse sig fra den de falske strubehoste vi nu har haft besøg af endnu engang. Men VI HAR DET DEJLIGT! Alle er, på trods af vintrens forkølelser, friske og fulde af energi. Der løbes, tumles og fjolles i stor stil.

Der fjolles!

Der fjolles!

Ellen er begyndt at lave lyde der nok meget snart bliver til ord vi faktisk kan forstå. Hun fiser rundt, og efteraber Erik – og Erik efteraber hende. Fint at have 2 heste at spille på – så mon ikke vi får opdraget børnene med lidt skjult hjælp fra dem selv. Virkelig dejligt i hvert fald, at Ellen prøver sig med påklædning på egen hånd, når hun ser at Erik kan…når han vil. Potten er interessant når Erik tisser på toilettet – hun vil dog helst sidde med bleen på. Det er da en start. Ingen forventninger om ble-frie børn endnu, men ihhh hvor bliver det altså dejligt. Til sommer skal det i hvert fald prøves, hvis interessen holder så længe.

Ellen er glad for støvler - alle slags støvler. Her Eriks skistøvler

Ellen er glad for støvler – alle slags støvler. Her Eriks skistøvler

Usikkert endnu om turen går til Danmark i påske. Malene skal arbejde om lørdagen. Og hun fik spurgt lidt for sent om muligheden for fri i påskeugen – så nu ser vi. Ellers kan det være vi prøver at få ferie i pinsen. Hvad vi skal til sommer, er heller ikke på plads. Så lidt dårlig planlægning herfra – men det må vi se så hvad vi kan få ud af. Impuls situationer kan også føre gode oplevelser med sig.

Sådan ligger landet, og jo – det var vidst ved at være på tide altså. Vi får se om næste indlæg kommer før sommeren 😉

Ha det godt!

Erik, Malene og Ellen - en sensommerdag i haven

Erik, Malene og Ellen – en sensommerdag i haven

Ellen - selvhjulpen, og glad for bøger

Ellen – selvhjulpen, og glad for bøger

Aftenfjolleri. Vi leger bus

Aftenfjolleri. Vi leger bus

Brian skolver sne. 1. sending sne. Janaur 2018. Der kom meget mere!

Brian skolver sne. 1. sending sne. Janaur 2018. Der kom meget mere!

Erik er glad for sne

Erik er glad for sne

Sne labyrint i haven - 70 cm sne! Februar 2018

Sne labyrint i haven – 70 cm sne! Februar 2018

 

 

mandag – tirsdag – onsdag – torsdag – fredag – lørdag – søndag – mandag – tirsdag …

Hej med jer

Ja, altså! Her flyver hverdagen afsted. Det har været sommerferie siden sidst. I år blev sommerferien delt i to for at vi kunne deltage i fødselsdag og bryllupper. Vi var i Danmark for at fejre Oldefar Sørens 80 års fødselsdag i Juni. Vi har været i Danmark i august for at holde ordentlig sommerferie, hvor Brian fik et par dage til festival i Skanderborg, Anders og Maja gav hinanden sit “ja” og rolige dage i sommerhus – Tak for lån til Hanne og Jørgen. Den sidste weekend i vores ferie var Brian forlover da Lisbeth og Brian gav hinanden sit “ja”, og et par dage efter det vendte vi snuden hjem igen. Malene havde en rolig fødselsdag hjemme weekenden efter. Weekenden efter den tog vi til Danmark igen for at have en skøn familie-kom-sammen med skønne folk fra ØU gruppen. Vi har hele sommeren igennem været sammen med dejlige hyggelige folk. Det har været SÅ dejligt.

Erik spiller diskgolf i sommerhuset

Erik spiller diskgolf i sommerhuset

Erik i Bork Legeland

Erik i Bork Legeland

Ellens første tur i Vesterhavet

Ellens første tur i Vesterhavet

Ellen "spiller" kroket

Ellen “spiller” kroket

Ellen og onkel Michael

Ellen og onkel Michael

Vi har nu to børn i børnehave! og Brian er tilbage på arbejde. Illums Bolighus har åbnet en butik mere i Oslo, og den er Malene nu begyndt at arbejde i, så der sker en del “nye” ting i vores hverdag, og alligevel er det jo de samme rutiner som vi kender fra før.

Illums Bolighus

Illums Bolighus

Brian nød sine 14 ugers barsel. Ellen har lært at sige “picathu”… nej, det er bare for sjov. Men hun og Brian har fået en masse frisk luft og fået en masse nye venner i løbet af de 14 uger 😉 Ej, de har hygget sig, og lært hinanden godt at kende, og Malene og Erik har kunnet komme hjem om eftermiddagen til kæmpe smil fra Ellen som altid kom lyn-kravlende ud til hoveddøren for at vise os “velkommen-hjem”. Naboer har set Brian med Ellen, i bærerygsæk iført høreværn, oppe på ryggen og i fuld sving med at slå græsset. Hun er så glad og så nem, og hun synes verden er utrolig interessant. Hun er også en veldig bestemt lille frøken, som nok skal sige til, hvis hun synes vi tager beslutninger hun absolut ikke er enige i. Utrolig energisk, aktiv og udforskende.

På 2. dagen i børnehaven fandt de ud af at man skal holde lidt øje med Ellen. Vipti vupti, så har Ellen på bedst ninja manér kravlet via stol op på bordet, op på legekøkkenet eller op i sofaen…helt stillle. Så sidder hun så fint dér og leger lidt. Hun skal nok finde noget hun kan kravle på, og kravle videre op på. Frygtløs og nysgerrig. Fuldstændig modsat storebror. Hun trives godt i børnehaven og har det godt med både børn og pædagoger hun omgås. Hun har altid været meget tillidsfuld overfor andre voksne, så 3 dages indkøring i børnehaven og lidt korte dage resten af ugen, så var hun “kørt ind”. Erik er meget bestemt på, at han vil med hen og hente Ellen på småbarnsafdelingen, og det kan godt gå hen og blive en fin lille eftermiddagskrise, hvis Ellen og de andre fra hendes afdeling er udenfor og leger når man kommer, så Ellen bliver hentet først. Vi tror nok, det mest er fordi han synes det er sjovt at komme tilbage ind på besøg på småbarnsafdelingen.

Brian synes det er lidt mærkeligt at være tilbage på arbejde. Det er nogle helt andre ting man skal forholde sig til igen. Men den hverdag kommer også snart tilbage igen. Der er nok at tage sig til.

Vi er begyndt til baby/småbarns svømning igen. Ellens hold da Malene var på barsel var et formiddagshold, så det kunne vi så ikke rigtig fortsætte på. Vi var så heldige at der blev en ledig plads på Eriks svømmehold, og der kunne Ellen godt komme med. Svømningen er tilrettelagt for Erik og de andre som er på alder med ham, men vi skulle få små tips til hvad vi kan lave med Ellen når de store børn laver noget som kun er for store børn. Første svømmetime var med en sur Ellen, anden svømmetime var med en Ellen som accepterede vandet, men klamrede sig til Malene… men smilte til sidst og slap Malenes skuldre et øjeblik. Tredje svømmetime var i sidste uge, og Ellen flød nu rundt i vandet. Lidt passiv, men også ret træt. Bliver spændende og se i næste uge og hun spræller lidt med benene (svømmer) igen.

I torsdags åbnede Illums Bolighus en butik mere i Oslo. Butikken er SÅ flot. Her skal Malene stå for julen som hun har gjort i flere år i den anden butik. Hun har nu været på arbejde der i 3 dage, og det føles lidt som at være ny medarbejder på en måde. Man ved hvad man skal lave, og man kender til arbejdskulturen, mål ,visioner og hverdagen som skal op og køre, men samtidig ved man ikke hvor helt basale ting er henne. Et nyt kollegateam som skal finde hinanden og lære hvem hinanden er. Men det bliver godt!

Ellers så hygger vi os heroppe. Bygger LEGO (Erik), ødelægger LEGO (Ellen), prøver at bygge op igen. Ellen fanger nok snart at det er sjovere at gå rundt end at kravle rundt, så snart bliver der fart på hende også. I morgen håber vi at finde tid til en tur i skoven for at se om blåbærrene stadig er gode. Vi har ikke fået plukket nogen i år, så lidt trist hvis ikke der bliver noget blåbærsaft til efteråret og vinteren.

Ellen øver sig i at gå

Ellen øver sig i at gå

Nu bliver der nok ikke Danmarkstur før december igen. Det har været lidt hårdt med så meget biltransport i sommer, at vi (især Malene i hvert fald) har brug for at få den sidste biloplevelse lidt på afstand. Lad os bare sige at det var en laaaang tur hjem efter en god weekend 😉

Ha det godt derude!