God Sommer !

Hej!

Sommeren er i den grad kommet til Strømmen. Ingen dage med temperaturer under 22 grader, knap nok om natten. Ingen vand og ingen vind. Så her i tropelandet, prøver vi at nyde vejret. Lidt hårdt for bettemanden at falde til ro i varmen, men vi prøver det bedste vi kan.

Vi er netop kommet hjem fra ferie i Danmark. Det var en deeejlig tur. Startede med et visit i Borris, hvor vi skulle til en samtale med præsten som skal døbe Erik. Dernæst en tur til Hornsyld. Og hvilken søn vi har. Han sov hele vejen fra Frederikshavn til Borris og så igen fra Borris til Hornsyld. Måske ikke noget at sige til at han var svær at få til at sove til aften igen 😉

Der var sommerfest i Hornsyld, og det var rigtig hyggeligt at få hilst på ØU folket igen. Det er godt med sådanne halvårlige kom-sammen-arrangementer, og det er altid nogle skønne timer der bliver brugt her.

Sommerfest i Hornsyld

Sommerfest i Hornsyld – Anton, Marie og Lisbeth siger hej til Erik

Dernæst tog vi til Vojens. Vi havde lånt Ina og Thorbjørns hus. De var desværre lige kørt til Italien på ferie, men virkelig dejligt at have et tilholdssted, så vi ikke skulle køre rundt. Vi fik besøg af Tulle og Olde (Hanne) og af Vivi og Michael. Vivi og Michael kunne godt se den store forskel der var på Erik siden de så ham sidst – og der er virkelig også sket meget – især her på det sidste. Han vil rigtig gerne på “tur” rundt omkring, og se på sine omgivelser. Noget vi lagde mærke til så snart vi kom indenfor i huset i Vojens. Det er hyggeligt, at han sådan vil være med. Og han nyder i stor stil når Brian læser højt af De 3 bukke bruse 🙂 Han skal hjælpes lidt til at falde til ro efter dagens oplevelser, men sådan må det så være, indtil han har vænnet sig til sine nye færdigheder.

Brian læser "De 3 bukke bruse" for Erik

Brian læser “De 3 bukke bruse” for Erik

En gåtur i Vojens

En gåtur i Vojens

Gåtur i Vojens

Gåtur i Vojens

Erik :)

Erik 🙂

Grill i Vojens

Grill i Vojens

Moster Vivi med Erik

Moster Vivi med Erik

Tulle med en af gaverne til Erik

Tulle med en af gaverne til Erik

Oldemor Hanne

Oldemor Hanne

Vi tog til dernæst til Bramming, på besøg hos Gurli og Jens Peter. De havde lige været på besøg hos os 14 dage inden, og de lagde hurtigt mærke til at Erik var mere opmærksom. Dog også lidt mor-skulder-hygge-syg 🙂 Vi fik kort besøg af Jette, og tog en eftermiddag om til Hanne og Jørgen, hvor Linda og hendes (og Jans :)) søn var på besøg. De to små var ca. lige lange, men med nogle kilo til forskel (og 1 måned selvfølgelig). Brian havde næsten glemt hvordan det føltes at have en guldklump på 5 kilo i armene i stedet for en på over 7. Dejlige dage der også.

Gurli, Brian, Erik og Jens Peter

Gurli, Brian, Erik og Jens Peter

På besøg hos Hanne og Jørgen

På besøg hos Hanne og Jørgen – Gurli, hr. Bøgh Nørskov, Hanne og Erik

I Bramming

I Bramming

Brian læser Rødhætte for Erik

Brian læser Rødhætte for Erik

Inden vi tog til Norge igen, bed vi lige den sidste tur over i to, så vi ikke skulle starte afrejsedagen med mange timers kørsel. Kirstine og Pelle var så venlige at åbne dørene for os igen og have os boende for en nat. Kirstine havde sågar købt øl til VM-finalen, hvor Brian bl.a. med Alfreds tegneredskaber, fortalte Pelle hvad offside-reglen går ud på. Morgenen efter var det afgang mod Norge.

Og vi er kommet godt hjem, og Erik er faldet til ro efter danmarksturen. Han sover godt om natten – spiser godt, som altid, og vil helst have hele dagen med = vil helst ikke sove om dagen, men det bliver han jo så tvunget lidt til.

Erik sover

Erik sover

Næste danmarkstur venter rundt om hjørnet, når vi i august skal have Erik døbt, og Malene holder ferie i Borris mens Brian er på festival i Skanderborg. Det hele krydret med en dejlig fest.

Nyd Sommeren derude

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *