Vores sommerferie

[scrollGallery id=2]

 

Årets sommerferie blev holdt her i Norge. Vi tog ind til DNT (Den Norske Turistforening) i Oslo for at få hjælp til hvor vi skulle gå hen. Vi tænkte først at vi ville nordpå – for lig’som at opleve noget nyt og anderledes, men det viste sig at der ikke var særlig godt vejr deroppe; egentlig ikke noget vi plejer at have med i overvejelserne, men når nu der er 20-25 grader lidt vest på i langtidsvejrudsigten….så fik det alligevel lidt betydning for valget af rejsemål.

Malene havde hørt fra en kollega at der er lækker om vinteren i Rjukan området, og en anden havde sagt noget om flot udsigt vidst nok i Gaustablik, men det kunne hun ikke huske da det kom til stykket at vi skulle se hvor vi skulle hen. Malene havde også læst lidt om Gaustatoppen, som godt kunne være en del af turen. Da vi så kom til DNT og så på kort, og fik lidt hjælp til dags etaperne, så blev det til, at vi skulle vestpå.

Vores erfaring er at det er lidt tungt med rygsæk når det går op og ned, så vi investerede i et par vandrestave hver. Så var vi klar til FERIE!

Tirsdag morgen skulle vi først “aflevere” den gamle lejlighed inden vi kunne tage afsted. Så bilen var pakket kl. 9, og lejligheden afleveret 40 min efter, så begav vi os mod Rjukan, hvor der ville gå en sti op til Gaustatoppen. Vi kørte igennem Rjukan, og fandt ikke nogen lettilgængelig sti, så vi besluttede at køre op til en parkeringsplads og så gå derfra…uden rygsæk! Undervejs i hårnålesvingene blev vi enige om, at det var godt at vi ikke fandt den anden sti, for det ville da have taget mega lang tid at gå op til toppen. Ved parkeringspladsen fik vi lidt at spise, pakket camelbacken og snøret vandreskoene.

 

Det var en lidt lang tur op ad, og mange familier havde bestemt sig for at tage turen derop, så der var lidt trængsel på ruten op. 2 timer senere stod vi på plateauet næsten helt oppe ved toppen, 745 meter højere oppe end hvor vi startede, og der var kilometer lang udsigt til alle sider – så flot det var, og udsigten deroppe var alle trinnene derop værd. Så var det bare ned igen! Og det var lige så hårdt…

Vi kørte tilbage igennem Rjukan, hen til Krossobanen som er en tovbane, hvor man kan snyde sig fra nogle højdemeter, og blive fragtet op i fjeldet. Det var ved at være lidt sent, så vi ville bare op, og så vandre til vi fandt et egnet sted at slå teltet op. Manden ved Krossobanen sagde at der var meldt godt vejr de næste par dage, men at der ville være mange myg når vi kom op.

Imens vi vandrede (ca 2 km) var der ikke mange myg og fluer, men da vi fandt det der skulle blive vores lejr, så kom de frem – MEGA mange fluer, der kildede og senere kom myggene der gjorde lidt mere ondt. Hvad værre var, så havde vi ikke fået mygge afskrækningsmidlet med fra taskerne vi havde med op på Gaustatoppen, så der var ikke så meget at gøre ved det. Vi gik tidligt i teltet den aften!

Dagen efter startede så den egentlige vandreferie.Det var SÅ FLOT overalt man så, og tænk at man først går rigtig højt op, og så er der bare fladt, “næsten”. Så går man ned, og op igen, og så er der fladt igen. Det er det Hardangervidda kan, og det er så flot. Og som man vil kunne se på billederne fra ferien, så var der smuk udsigt overalt. Det var en fornøjelse at vandre i.

Linket her henviser til Endomondo, hvor Malenes GPS ur har tracket vores vandring (indtil det gik tør for strøm) den første vandre dag og starten af den anden er vist her.

Dag nummer 3 ville vi se, hvad en DNT Turisthytte er for noget. Det blev Kalhovd Turisthytte. Vi havde fået et medlemskab til DNT i bryllupsgave, så det var på sin plads at vi også fik benyttet os af muligheden for at bruge det. Det var lidt en luksushytte, så vi fik bad, og 3-retters menu om aftenen 😀

Dag 4 bød på mere flot natur – ikke rigtig nogle vilde dyr, men vi har da fået set en enkelt hjort, men den var så hurtigt væk igen at der ikke er fotodokumentation 😉 Vi havde en plan om hvor langt vi skulle gå den dag, men da det kom til stykket og vi skulle finde et sted at slå telt op, så var der ingen egnede steder lide i nærheden – moserne har vi dårlige erfaringer med, så dem ville vi gerne lidt væk fra. Pludselig ser vi at vi er tæt på den næste DNT hytte, men da det ikke er helt billigt at sove dér, og vi nu trods alt slæber rundt på vores telt, så så vi at der efter hytten kom en fin sand strand – så vi valgte at slå teltet op på stranden – der var plant, lidt vind, og let adgang til rent vand 🙂 Brian fik endda en dukkert!

Den næste dag måtte vi lave en ny plan – eftersom vi jo nu var kommet noget foran i tidsplanen. Retningen var skiftet fra nord til vest, og da vi kom til dagens mål, var der så stenet, og umuligt at sætte telt op, så vi måtte gå længere ind til vi fandt et godt sted – mellem stenene. Det var et rigtig fint sted lige ved en lille bæk og mellem flotte fjeld. Efter aftensmaden tænkte Brian at han ikke havde gået nok endnu, og han havde sagt, at hvis han fandt et gevir nu, så ville han gerne slæbe på det resten af turen, så han tog sig en vandretur i klippelandskabet. En vandrer som kom forbi da vi spiste fortalte at han havde set et stort gevir, og et hoved. Så Brian gik i den retning manden havde sagt, og kom tilbage med et stort gevir (uden hoved – det havde han slået af med en sten). Han havde også en flor sten med tilbage, som vi resten af turen kaldte for krystallen – vi ved jo ikke bedre, og SÅ flot vart den!

Dan 6. dag fik vi pakket os sammen og bundet geviret op på Brians rygsæk. Som altid klar til at vandre ca klokken 9. Vi ville den dag komme forbi en DNT hytte. Der var meldt kraftig regnvejr den aften med ca 20mm, så en nat i tørvejr ville være rigtig godt. Klokken var imidlertid kun 11 da vi nåede til hytten. Vi tog os et kig indenfor. Den var selvbetjent, så der var ingen der da vi kom. Vi fandt lidt internet og opdaterede os på aftenens vejr-situation. Der ville stadig komme vand, men i mere moderate mængder, så vi besluttede at gå videre, og finde et andet sted at sove – lidt regn har vi klaret før. 3 timer senere skal vi folde vores kort på nyt, og vi ser på hvad dagens plan skal være. Det er fladt og lettere fremkommeligt end de andre dage, så hvis vi ville så ville vi kunne gå til vores endestation – Mogen.

Der ville være ca 4 timers vandring endnu, altså rimelig mange timers vandring på én dag, på ikke helt friske fødder. Men vi besluttede at det skulle blive vores mål. 3 timer senere begyndte regnen – ingen klage! Det var første gang vi fandt regntøjet frem på vores ferie. Vi mødte mange vandrere der gik den modsatte vej, så vi gættede på at det var vandrere som var kommet med færgen samme dag klokken 11, så det gav os en ide om at det ikke var umuligt at nå til Mogen den aften. Vi har alle dage gået uden ur, og tidsfornemmelse, og da vi lang om længe kan se til hytten i Mogen oppe fra højderne, får vi lidt ekstra kræfter i benene – det er jo bare nedad fra da af. Det føltes som en evighed. Vi kom ned til trægrænsen igen, og kunne ikke se ret langt frem. Det var vådt, og dagen havde været lang. Pludselig var vi der, og der var plads til os på et værelse. Vi fik da at vide at klokken var 17.15, så vi var kommet frem 45 min hurtigere end vi havde regnet med. Aftenen bød igen på et deeejlig bad og 3 retters menu. Her var rig mulighed for at sludre med andre vandrere resten af aftenen.

Den 7. dag skulle vi så med færgen fra Mogen til Skinnarbu, og derfra med en bus tilbage til Rjukan. Da vi om bord på færgen finder ud af at der ikke går nogen bus, så er vi lidt på herrens mark – der er langt at vandre tilbage til Rjukan, så vi beslutter at prøve at tomle derind. Det regner, og ingen vil have os med i bilen. Sidste mulighed inden at sidste udvej – vandring – blev en taxa. 30 minutter senere sidder vi tørt i taxaen, og vi bliver kørt tilbage til Krossobanen. Vi bliver hilst velkommen af et ældre ægtepar vi snakkede med, under middagen, i den første DNT hytte. De var netop kommet tilbage fra deres cykeltur. Pudsigt at vi skulle mødes dér på parkeringspladsen, men vi var jo også kommet en dag foran vores plan – men hyggeligt var det. Rent tøj og det sidste af brød og pølse bliver fikset i tørvejr i Krossobanens forhal. Herligt!

Den første aften havde vi siddet og set ned på Norsk Hydros bygninger, stedet er mest kendt for tyskernes tungtvandsfremstilling under 2. verdenskrig, og de sabotage aktioner som de norske modstandsfolk udførte mod dette anlæg. Dette er bl.a. fremstillet i filmen Telemarkens helte fra 1965. Vi havde besluttet at tage derind forbi hvis vi nåede færgen klokken 11 om dagen, for så ville der være tid nok. Så det gjorde vi. Det kan anbefales til alle som interesserer sig for fremstillingen af tungtvand til atomkraftværk og industrialiseringen i Norge.

Så var der bare de 3 timers køretur hjem igen, det var flot, men ikke noget at skrive om 🙂

Vi havde ikke fået aftensmad da vi kommer hjem kl 20.30, så det er jo lige på sin plads at bikse nogle vafler sammen. Mums!

I de efterfølgende par dage, blev lejligheden tømt for de sidste flyttekasser, og vi har nu fået besøg af Vivi & Michael 🙂

Det var så “lidt” om vores dejlige sommerferie

Go sommer derude!