Vi har nu deltaget i vores første norske orienteringsløb. Vi tog afsted lørdag formiddag og kørte mod syd til et sted nær Sarpsborg. Vi vidste at der ville være 6 andre fra vores klub – Østmarka OK – så vi ville se om ikke vi kunne finde dem…men det kunne vi ikke. Men solen skinnede fra en næsten skyfri himmel, så vi fandt os en plads på et klippestykke og slog “lejr”. Vi skulle starte næsten samme tid, så vi fulgtes til start. Vi blev enige om at vores forudsætninger var ens. Brian løber hurtigere end Malene, han skal løbe længere, og vi har samme STORE risiko for at fare vild, så måske ville vi være i mål ca samme tid. Det ville vise sig senere om vi fik ret. Malene tog en ret stor omvej til 2 poster, så Brian kom i mål næsten en halv time før Malene. Det var Malenes første A-bane, så hun vidste godt at det ville blive svært – og det var det! Men efter at post 4 i den grad blev bommet, så var målet at gennemføre og finde alle posterne.Brian blev kun tredje sidst, så det var bedre end han havde forventet 😉 Så vi håber øvelse gør mester, og løbet næste søndag går lidt bedre – der skal trænes i at læse kurver og forenkle kortet. Men godt vejr og en rigtig flot skov, så var det alt i alt en dejlig oplevelse 🙂
Go solskins-søndag til alle derude!