Nyt eventyr begynder i vores lille familie

Hei Alle

Lillesøster Ellen er klar for nye eventyr. Fredag den 23. blev dagen, hvor hun i al hast valgte at blive klar til at møde os.

Vores hverdag går med at finde os til rette igen, nu med 2 børn, og der sker ikke så meget udover det. Up-daten her går primært på lille Ellen. For de som ikke er interesseret i en fødselsberetning, i kan nøjes med billederne og vente til næst up-date 🙂

Lige en lille information først: For de som har noteret vores adresse, skal det nævnes at vi pr 1.oktober har fået nyt postnummer, nu 1467 Strømmen, Norge.

Herefter lidt om dagen lillesøster kom til verden:

Malene havde været utilpas hele dagen, og tænkte det kunne betyde noget var ved at ske, men hvem kunne vide noget med sikkerhed? Først om aftenen ved halv syv tiden begynder Malene at få nogle sammentrækninger som var voldsommere end den murren der havde været hver aften hele ugen. Efter ganske få minutter blev det klart at det nok var veerne som skulle til at begynde, og Malene sendte en besked til vores barnevagt, at vi nok kunne forvente at få brug for hjælp i løbet af natten. Brian og Erik var på cykeltur for at finde poster. Brian fik også besked, og snart efter kom de hjem.

Erik var blevet lovet is til dessert, så imens Malene lå på sengen og “slappede af”, med Tom Cruise og Mission Impossible, inden den store opgave, spiste Erik og Brian is og Brian forberedte Erik på at han skulle hjem og sove hos Aurora. Brian fik besked af Malene om ikke at læse godnathistorien for Erik. Heldigvis (skulle det vise sig senere), var Aurora ikke kommet i seng endnu, så de ville ta godnathistorie for begge børn når de lige havde fået begges begejstring ned på niveau der tillod muligheden for det.

Brian kom hurtigt hjem og spurgte hvad han kunne gøre. “Pak bilen” efterfulgt af “Ring fødeafdelingen og hør hvornår vi skal komme”. Ud fra det vi fortæller får vi besked at når veerne bliver lidt kraftigere så kunne vi bare komme. Næste ve er kraftig og lang, så Malene siger “Vi kører når den er ovre”. På sygehuset bliver vi mødt af en jordemor som viser os ind på en stue, imens skulle hun lige gøre en ting færdig. Hun kommer ind 10-15 minutter efter og Malene er nu klar til at presse fortæller vi – kæmper sig op på sengen og de prøver at måle noget. 5-10 veer senere ligger Lillesøster på Malenes mave (20.54). Øj det gik stærkt! Det var godt at Brian ikke skulle putte Erik tidligere, så havde vi ikke nået ind til sygehuset.

Fuld af adrenalin er vi glade for at det gik så godt og Malene var nu egentlig glad for ikke at skulle gå med veer hele natten som med storebror.

Erik kom på besøg om lørdagen og synes lillesøster var sød og blød. Han kom igen om søndagen. Han har taget det meget pænt at der nu er en mere der skal have opmærksomhed. Hun er det første han spørger til om morgenen, hun får mutter når han skal i børnehaven og han er god til at hjælpe til hjemme.

Under opstart på amningen fik Malene testet navnet som især Brian havde i tankerne til lillesøster, og det passede meget godt til hende, så Ellen blev det. Vi er idag blevet kendt med at det jo er navnene på børnene i Matador – det var ikke bevidst, men sjovt nok egentlig 🙂

En lille beretning herfra 🙂

Ha det godt derude!

Ellen

Ellen

Malene og Ellen

Malene og Ellen

Erik, Ellen og Malene

Erik, Ellen og Malene

Små fødder

Små fødder

Erik, Malene og Ellen

Erik, Malene og Ellen

Erik, Ellen og Brian

Erik, Ellen og Brian

Ellen klar til første bad

Ellen klar til første bad

Ellen efter bad

Ellen efter bad

 

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *