Så er vi her igen!

Hej Alle!

“Jaaa, vi skal nok snart få opdateret bloggen”. Flere kan nok genkende det svar når i har kommenteret at i har besøg hjemmesiden, og set at der ikke var sket noget nyt, men NU sker det. Yay, og forhåbentlig bedre sent end aldrig 😉

Og hvad er der så sket siden sidste up-date, dengang tilbage i august? Brian har været på Skanderborg Festival. Erik er begyndt i børnehave. Malene har fået fjernet en visdomstand. Vi har været på weekendtur med en masse ØU folk og deres familier. Småbarnssvømning er begyndt igen. Vi har haft dejlige besøg fra Danmark i efteråret. Julen er begyndt på Malenes arbejde. Ja det er vidst egentlig det – ikke så spændende at høre om det alt sammen, så vi går lidt i dybden med noget, og hopper let og elegant over noget andet 🙂

Erik er begyndt i børnehave, og det er alle tiders! Han nyder at være sammen med de andre børn, og glæder sig altid når han bliver hentet igen – ja det slår ligefrem at spise madpakken færdig, hvis han bliver hentet midt i maden – og det siger ikke så lidt – for rugbrød med leverpostej er så absolut sagen 😉 Der er masser af aktiviteter i børnehaven og han udvikler sig hele tiden. Han har altid været lidt en kylling når det kommer til fysiske aktiviteter, men han flytter grænserne og tør nu rutsje alene. Det er stort i den lille verden, men hvad man ikke har i balance, må man jo have i munden – og han udvider ordforrådet ganske hastigt – også i følge pædagogerne. Og vi hører både norske og danske ord. Det bliver spændende hvordan det kommer til at lyde om nogle måneders tid, vi forventer det norske bliver fremtrædende – det er jo heldigt for os at sprogene er så ens.

Erik i børnehaven

Erik i børnehaven

I oktober var vi i et sommerhus i nærheden af Sønderborg sammen med en masse dejlige mennesker. Brian og 4 andre gutter fra efterskoletiden mødes en gang eller to om året, men denne gang havde de været så søde at invitere deres bedre halvdele og guldklumper med på tur. Det blev nogle dejlige dage i Solhjem, og der var larm og kaos, og hygge, bål med snobrød og ture ved vandet og, ja, høj aktivitet det meste af tiden – andet ville også være underligt – med 9 børn under samme tag!

Dejlig weekend i Sønderborg

Dejlig weekend i Sønderborg

Dejlig weekend i Sønderborg

Dejlig weekend i Sønderborg

Dejlig weekend i Sønderborg

Dejlig weekend i Sønderborg

Dejlig weekend i Sønderborg

Dejlig weekend i Sønderborg

 

Julen er på vej heroppe. Malene styrer juleshoppen i butikken igen i år, så der er glitter med hjem hver dag 🙂 Tommelfingeren er blevet overbelastet, og skal passes lidt på, men lægen gav forbinding på, og så får se om ikke de hele ordner sig. Men lidt dårlig timing.

Jul i Illums bolighus

Jul i Illums bolighus

Brian er netop nu inde og se landskamp (DK-SE) hos en kammerat inde i Oslo, så nu prøver jeg at holde mig vågen lidt med at skrive dette blog-indlæg. Travl dag på arbejdet, så energien er brændt ud – og dette er bare begyndelsen på juleræset. Godt vi er tre til at hjælpe hinanden herhjemme, så klarer vi det hele i fællesskab. Erik er så flink til at hjælpe med at dække bordet, tømme opvaskemaskinen, vaske tøj og støvsuge. Så nu mangler han bare at kunne forberede maden, så har vi fået en rigtig fin all-round hushjælp herhjemme 😉

Nu er det snart tid  til den årlige ØU julefrokost, som vi i år har fornøjelsen af at være værter for. Vi har valgt at holde den i Danmark, og vi glæder os meget til at tilbringe nogle dejlige timer med jer alle sammen igen. Besøget bliver kort, men forhåbentlig lige så hyggeligt som det plejer.

Vi tilbringer juledagene i Danmark, vi skal bare lige have kigget på, hvor og hvornår vi kommer på besøg rundt om i landet. Men planen er under udarbejdelse, så i (familien) vil snart høre nærmere.

Det var alt for nu. Vi skal se om ikke vi kan blive bedre til lige at sende en kort up-date i ny og næ.

Her lidt billeder fra vores efterår:

På legepladsen ved Losby Gods

På legepladsen ved Losby Gods

Vildt regnvejr gave masser af vand ved savværket

Vildt regnvejr gave masser af vand ved savværket

Vi laver køkkenhave

Vi laver køkkenhave

Erik hjælper Brian med køkkenhave projektet

Erik hjælper Brian med køkkenhave projektet

Vi bager kiks

Vi bager kiks

Ha det godt så længe – måske ses vi snart!

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *